Nyttehaveforeningen Stengården

IMG_2720

 

Her dyrkes grønsager, frugt og blomster i egen nyttehave. Man kan høste og anvende egne grønsager direkte en stor del af året, men visse kræver dog specielle opbevaringsforhold. Nogle kalder dette ”selvforsyning til husbehov”.

image

De eksisterende nyttehaver dyrkes næsten økologisk men enkelte dyrkes helt økologisk. Man bestemmer selv dyrkningsmetoder og afgrøder under hensyntagen til eget behov og arbejdsindsats.

 

En ting man ikke selv kan bestemme over er vejrliget som man må indrette sig efter. For lidt regn kan i ringe omfang kompenseres for med vanding (vandkande). Ukrudt, som også gør krav på vækst og formering, er en udfordring som gør at lugning aldrig må forsømmes.

Kamma1

Nyttehaveforeningen Stengården har lejet et areal af Ballerup Kommune og genudlejer dette til medlemmerne som enkelte havelodder på ca. 200 m2 (enkelte på 300m2). Udlejningen sker primært til borgere med fast bopæl i Ballerup Kommune. Maksimum fem lodder kan udlejes til borgere, der ikke har fast bopæl i Ballerup Kommune, men som har anden tilknytning til kommunen.

IMG_1987

Arealet er beliggende i den såkaldte Måløvkile beliggende mellem Måløv og Ballerup med adgang fra Jonstrupvej. Adressen er Jonstrupvej 140 2750 Ballerup.

image3

Der er visse forudsætninger for anvendelsen af det lejede jordstykke til nyttehaver:

1) Der skal være adgang for offentligheden til stier og fællesarealer
2) Arealet skal vedligeholdes i henhold til et beskrevet vedligeholdelsesniveau
3) Pesticider må ikke anvendes
4) Haveaffald skal komposteres på eget område

En del af det lejede område vedligeholdes på foreningens foranledning som fælledgræs for således at bevare de landskabelige værdier.

IMG_0806

 

 

Share Button